Cookie Policy

Når du besøger vores hjemmeside, indsamles der oplysninger om dig med henblik på at optimere brugeroplevelsen af hjemmesiden. Ved at bruge denne hjemmeside, giver du automatisk samtykke til vores cookiepolitik.


When you visit our website, specific data are collected to optimize the user experience of the website. By using our website, you automatically consent to our cookie policy.


Channa Masala

Beskrivelse

Proteinrige indiske kikærter med sort peber & nigellafrø.

Da ”Channa” betyder kikærter og ”Masala” er navnet på de utallige krydderiblandinger som både sælges på markeder eller selv laves i de indiske hjem, kan Channa Masala groft sagt koges ned til ”krydrede kikærter”.

”Dette er en vaskeægte indisk hverdags-ret… eller det man i dag ville kalde for streetfood”, fortæller Bindias grundlægger og chefkok. ”Noget af det jeg husker tydeligst fra min skoletid, var en mand lige ude foran skolen med en kæmpe gryde med kikærter og nanbrød. Det var stort set min frokost i hele min teenagetid.”

Kikærter bliver spist på det meste af kloden og tilberedes på uendeligt mange måder, hvilket nok skyldes at denne spise er meget nærringsrig. De indeholder bl.a. masser af fibre, mineraler, jern og fosfor. I kraft af at også være rige på proteiner, er det samtidigt ikke så mærkeligt, at kikærter er en yndet madvare blandt vegetarer og veganere.

”Channa Masala er vildt udbredt blandt gadesælgere i Indien”, fortæller chefkokken. ”Den bliver både solgt i boder, gadekøkkener og af sælgere der stiger på bussen med favnen fuld af kikærter. Man får den typisk serveret i et kræmmerhus af avispapir og med et squeeze lime ovenpå.

”Jeg har fået serveret Channa Masala ufatteligt mange gange og rigtigt mange forskellige steder. Jeg har derfor udviklet min egen opskrift ud fra hvordan den smager, når den er bedst. Vi bruger derfor nogle spændende krydderier som fx nigellafrø i den rigtige kombination og rækkefølge, som virkelig afbalancerer denne ret – eller snack om man vil.”

Bindias Channa Masala er klassisk indisk street food forfinet til den bedste version af sig selv.

Order Now