”Nan” betyder, kort og godt, ”brød” på persisk. Helt oprindeligt spiste inderne brød som chapati og paratha. Nan, derimod, blev først introduceret ved det islamiske Delhi-sultanat i løbet af det 16. århundrede. Her var persisk det officielle sprog og Nan blev introduceret som en delikat morgenmad for mange royale.
Over de næste par hundrede år, blev det gradvist adopteret af den almindelige inder. I dag ses Nan-brødet i lidt forskellige afskygninger med næsten det samme navn, nærmest alle steder i Centralasien og på det indiske subkontinent.
Nan-brødet laves i en tandoor-ovn, ligesom flere andre indiske brød. En tandoor har flere funktioner til forskellige typer af mad: man kan fx grille kød eller grøntsager på syd (a la shish kebab) eller man kan presse Nan-dejen fast til ovnenes brandvarme vægge, hvor den kan sidde og bage sig selv til man piller den af væggen igen.
Modsat mange af de andre madbrød i Indien, er det her gæret og derfor meget mere luftigt. Det blev delvist populært fordi det holder sig bedre end de andre indiske madbrød og derfor ofte brugt ved større arrangementer
Et Nan kan laves på mange forskellige måder med forskellige smage eller fyld. Det kan desuden laves som en slags fast food wrap med indhold som kød, ost eller grøntsager.
Hos Bindia, har vi fokus på vores curries og andre hovedretter. Et for ’specielt’ nan-brød, der vil for meget, kan nemt clashe med hovedretten. Derfor holder vi os til den helt simple og klassiske nan.
Smag vores Nan i din lokale Bindia på Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg, Amager, Lyngby og Søborg eller bestil den her.