Cookie Policy

Når du besøger vores hjemmeside, indsamles der oplysninger om dig med henblik på at optimere brugeroplevelsen af hjemmesiden. Ved at bruge denne hjemmeside, giver du automatisk samtykke til vores cookiepolitik.


When you visit our website, specific data are collected to optimize the user experience of the website. By using our website, you automatically consent to our cookie policy.


Næringsindhold pr. 100g


Energi::
171 kcal / 713 Kj
Fedt::
12.8 g
Heraf mættede fedtsyrer::
4.1 g
Kulhydrat::
7.5 g
Heraf sukkerarter::
3.7 g
Kostfibre::
1.9 g
Protein::
5.4 g
Salt::
0.31 g

Paneer Jeera Masala in Nordhavn

I Bindias Paneer Jeera Masala får man en bid af det ægte Indien, råt og ufortyndet, og med en masse eksotiske krydderier - men det er stadig Jeera, der bestemmer.

Den globale Jeera

”Jeera” betyder spidskommen og ”Masala” er navnet på de utallige former for krydderiblandinger, som traditionelt laves fra bunden i de indiske hjem. Herhjemme kender vi bedst Masala som karrypulver (nogle gange kaldet ”Garam Masala”), selvom det alligevel ikke er helt det samme.

Karrypulveret opstod nemlig i det 18. århundrede som et britisk forsøg på at standardisere og kommercialisere de mange spændende krydderiblandinger, der er så centrale i indisk madlavning.

Der er flere gode grunde til at det gængse karrypulver ikke kommer i nærheden af en god indisk Masala, bl.a. fordi man i Indien tilbereder krydderierne på andre måder, end vi normalt gør i Vesten, hvor karrypulveret ofte tilsættes maden, som var det salt.

Men selvom der er langt større variation blandt de indiske Masala-blandinger end hos karrypulveret, har de dog til fælles at ofte indeholder spidskommen som et bærende eller dominerende krydderi.

Dette krydderi bliver fx også ofte brugt i chilipulvere. Faktisk er spidskommen nok det mest udbredte krydderi overhovedet, og det eksisterer som noget nær en grundsubstans i et utal af køkkener – ikke kun i Indien, men bl.a. også i Nordafrika og Mellemøsten.

Krydderiet har en særlig varme, en næsten røget, nødde- eller jord-agtig smag, og kan selv i små mængder tilføje en dybde til andre smage, hvis det tilføjes rigtigt i madlavningsprocessen – selv i retter, man ellers ikke ville forvente var en oplagt kandidat til spidskommen.

Den ældgamle Jeera

Det har derfor været brugt overalt, hvor det har kunnet dyrkes og har haft en prominent kulinarisk rolle i store civilisationer som fx Romerriget og det Antikke Grækenland. I det gamle Ægypten blev spidskommen ikke kun brugt i madlavning, men sågar også som en del af mumificeringen af afdøde ægyptere. I kraft af arkæologiske udgravninger, ved vi i dag at spidskommen i hvert fald har været brugt i omkring 8.000 år.

Siden tidernes morgen, har det på samme måde været en kulinarisk hjørnesten i Indien, som i dag er verdens største producent af spidskommen med omkring 70% af verdens samlede produktion. Særligt i Nordindien, hvor Bindias grundlægger og chefkok, Amer Suleman er fra, er spidskommen noget nær en grundsubstans, og mange nordindiske curries begynder ofte med en temperering, der inkluderer spidskommen.

Temperering er en særlig Indisk krydrings-teknik, hvor knuste krydderier lynsteges ved brandende varme temperaturer. Når krydderierne rammer det kogende fedtstof, udsættes de for sådan et varme-chok, at de straks udskiller deres essentielle olier og dermed masser af smag. Og det samme gør vi selvfølgelig i vores Paneer Jeera Masala med spidskommen og andre spændende krydderier som fx ajwain og gurkemeje.

Paneer Jeera Masala

”Der er en tendens i vesten til at en indisk curry skal være pureret, most helt ud som en grød. Men i min Paneer Jeera Masala, skal man kunne se, smage og mærke det hele helt tydeligt – råt og ufortyndet!” fortæller Amer Suleman.

Spidskommen er selvfølgelig den mest dominerende i denne autentiske Paneer Jeera Masala. Den giver ikke kun dybde til de andre krydderier, men står også perfekt til gode, friske råvarer som ingefær, hvidløg, løg og tomat.

Mens ”Jeera Masala” groft sagt betyder ”spidskommen krydderblanding”, er ”Paneer” navnet på en populær umodnet ost fra Indien, skabt på ko- eller bøffelmælk. Denne ost er ikke længere kun populær i sit hjemland, men er efterhånden blevet en spise, som mange i Vesten har taget til sig. Med sit lave fedtindhold og høje proteinindhold, er denne friske og mættende ost især blevet en eftertragtet proteinkilde i utallige kødfrie madretter.

Da paneer har en mild smag og åben struktur, der gør at den let optager smag fra den mad og de krydderier, som den tilberedes sammen med; i dette tilfælde den bærende, dominerende og mangfoldige spidskommen.

Velbekomme!

Smag vores Paneer Jeera Masala i din lokale Bindia på ØsterbroNørrebroFrederiksbergAmagerLyngby og Søborg eller bestil den her.

Aloo Gobi in Nordhavn - Bangan Burtha in Nordhavn - Bombay Mix in Nordhavn - Butter Cauliflower in Nordhavn - Butter Cauliflower Platter in Nordhavn - Butter Chicken in Nordhavn - Butter Chicken Platter in Nordhavn - Butter Lamb in Nordhavn - Butter Lamb Platter in Nordhavn - Butter Paneer in Nordhavn - Butter Paneer Platter in Nordhavn - Cauliflower Biryani in Nordhavn - Cauliflower Jeera Masala in Nordhavn - Cauliflower Korma in Nordhavn - Cauliflower Madras in Nordhavn - Cauliflower Spinach in Nordhavn - Cauliflower Tikka Masala in Nordhavn - Channa Masala in Nordhavn - Chicken Biryani in Nordhavn - Chicken Jeera Masala in Nordhavn - Chicken Korma in Nordhavn - Chicken Madras in Nordhavn - Chicken Spinach in Nordhavn - Chicken Tikka Masala in Nordhavn - Chutneys in Nordhavn - Coca-Cola in Nordhavn - Coca-Cola Zero in Nordhavn - Coconut Tamarind Cauliflower in Nordhavn - Coconut Tamarind Chicken in Nordhavn - Coconut Tamarind Lamb in Nordhavn - Coconut Tamarind Paneer in Nordhavn - Garlic Nan in Nordhavn - Kale Salad in Nordhavn - Kingfisher in Nordhavn - Lamb Biryani in Nordhavn - Lamb Jeera Masala in Nordhavn - Lamb Korma in Nordhavn - Lamb Madras in Nordhavn - Lamb Spinach in Nordhavn - Lamb Tikka Masala in Nordhavn - Lemonade in Nordhavn - Mango Chutney in Nordhavn - Mango Lassi in Nordhavn - Mango Mint Smoothie in Nordhavn - Mattar Paneer in Nordhavn - Nan in Nordhavn - Paneer Biryani in Nordhavn - Paneer Jeera Masala in Nordhavn - Paneer Korma in Nordhavn - Paneer Madras in Nordhavn - Paneer Spinach in Nordhavn - Paneer Tikka Masala in Nordhavn - Papadums in Nordhavn - Paratha in Nordhavn - Pilaoo Rice in Nordhavn - Raita in Nordhavn - Sparkling Water in Nordhavn - Spinach Bhaji in Nordhavn - Spring Water in Nordhavn - Yellow Dal in Nordhavn