Det er ikke uden grund at lemonaden er blevet et globalt fænomen – det her er Bindias frisklavede version inspireret af de utallige soltimer på det indiske subkontinent.
I varme lande findes der mindst en kølende drik, som indeholder sukker, salt og masser af C-vitaminer. Sukkeren giver energi, mens salt kan være i underskud, hvis man har svedt meget. Et underskud af C-vitamin kan dog have fatale følger.
Dette vitamin er en kraftful antioxidant, som bl.a. spiller en central rolle i holde infektioner nede, mens det er med til at skabe vigtige proteiner, hormoner og signalstoffer.
En af bedste kilder til C-vitamin er citronen, som menes at oprindeligt stamme fra det nordlige Indien. Denne syrlige og sunde frugt har været en så populær kilde til C-vitamin, at den har givet navn til den globale drink lemonaden (citron er lemon på engelsk), som generelt er en drink lavet på (selvfølgelig) citron, vand og et sødestof som fx sirup eller honning.
I Indien samt dets nabolande Pakistan og Bangladesh, er det ikke unormalt at lemonaden også indeholder salt og ingefær.
Ingefæren giver ikke kun en friskhed og lidt bid, dens særlige smag og sundhedsfremmende egenskaber har gjort den populær i mange køkkener og som naturmedicin. I verdens ældste medicinsystem, Ayurveda er ingefæren nærmest et medicinskab i sig selv, der bliver brugt til at hjælpe med bl.a. svimmelhed, fordøjelsen, ledsmerter, ondt i halsen, infektioner, for blot at nævne et par ting.
Derfor er ingefær en hovedingrediens i det indiske køkken, fx i curries og i både varme og kolde drikke. At Indien er verdens største producent af ingefær med næsten halvdelen af verdens produktion, men kun verdens syvende største eksportør, fortæller alt om hvor vigtig denne rod er i dette enorme land.
Citronen og ingefæren i Bindias afbalanceres med frisk mynte, som både virker kølende og opfriskende.
Alt sammen står vi hver dag og vasker, hakker, snitter og presser, så du har muligheden for at nyde frisk lemonade, hver gang du besøger Bindia!
Prøv selv vores Lemonade i din lokale Bindia på Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg, Amager, Lyngby og Søborg eller bestil her.