Sund og lækker indisk takeaway i hjertet af Frederiksberg
Dette er den næstældste Bindia, kun overgået af vores restaurant ved Trianglen fra 2003.
Stedet blev købt i 2007, men på grund af den succes vi oplevede i vores store restaurant ved Trianglen og vores daværende takeaway-sted på HC Ørstedvej, fik vi først tid og mulighed for at åbne stedet ordentligt i 2009. De efterfølgende 12 år blev lokalerne her samtidig brugt som vores centralkøkken, indtil vores engroskøkken i Hvidovre blev taget i brug i 2017.
Bindia på Gammel Kongevej bliver for det meste brugt af lokale Frederiksbergborgere som et takeaway-sted, men med omtrent 10 siddepladser er der også plads til, at du kan sidde og nyde vores populære Butter Chicken eller en af vores vegetariske og veganske retter, mens du observerer det travle liv i en af byens mest ikoniske gader.
Vores butik på Gammel Kongevej fik i 2021 en prominent birolle i finaleafsnittet i sæson 8 af komedieserien Klovn med Frank Hvam og Casper Christensen. Størstedelen af serien har altid foregået i og omkring denne historiske og kendte forretningsgade på Frederiksberg, og i sæson 8 blev det Bindias tur til at være en del af historien som Franks foretrukne sted til takeaway og catering. Tag en rundtur i vores Bindia på Gammel Kongevej
her.
Hos Bindia på Gl. Kongevej leverer vi til følgende byer i nærområdet:
Er du i tvivl om vi leverer til dig, så gå til checkout og indtast din adresse. Så kan du se det med det samme!
Takeaway der holder!
Uanset hvad dit ærinde er på Gammel Kongevej, står vi klar til at assistere dig i nr. 141 med de bedste retter fra det indiske køkken, skabt på Bindia-måden.
Vi serverer store, sunde portioner, der samtidig egner sig særdeles godt til at komme på køl og varmes igen. Læs vores anbefaling til hvordan du bedst genopvarmer vores takeaway
her.
De gode, gammeldags metoder i det indiske køkken, som vi med stolthed viderefører i Bindia, giver maden en naturlig og bæredygtig holdbarhed og er derfor medvirkende til, at du sammen med os kan være med til at formindske madspild.
En ægte indisk curry tager lang tid at lave, da den skal stå og simre hele dagen. Den allersidste del af madlavningen klares dog først, når vi har modtaget din ordre, og vi bruger aldrig mere end det, du får.
I Bindia har vi faktisk så lidt madspild, at bevægelsen mod madspild,
Too Good To Go, fandt det aldeles unødvendigt at inkludere os på deres app og platform, på trods af en underskrevet kontrakt om samarbejde.
- Frederiksberg
- Hvidovre
- København SV
- København V / Vesterbro
- Sluseholmen
- Teglholmen
- Valby
- Vigerslev