Cookie Policy

Når du besøger vores hjemmeside, indsamles der oplysninger om dig med henblik på at optimere brugeroplevelsen af hjemmesiden. Ved at bruge denne hjemmeside, giver du automatisk samtykke til vores cookiepolitik.


When you visit our website, specific data are collected to optimize the user experience of the website. By using our website, you automatically consent to our cookie policy.


Lamb Kebab Platter (450 g)


”Lamb Kebab Platter” (groft sagt ”lammekebab-tallerken” på engelsk) er en reference til sydindisk madkultur, hvor en stor tallerken (en såkaldt ”thali”) med forskellige små retter er et udbredt fænomen. I Sydindien har man generelt et mere simpelt køkken og det er derfor normalt at servere en større tallerken med flere simple ting på. Bindias Lamb Kebab Platter er inspireret af denne sydindiske tradition.

I Nordindien, hvor Bindias grundlægger og chefkok Amer Suleman selv er fra, er det omvendt kutyme at invitere sine gæster på noget, der mere minder om en buffet, hvor alt maden ligger i midten af det opdækkede bord, og alle bare tager det, de har lyst til.

”Det er en luksus og en tradition, som godt kan overraske en del vesterlændinge”, siger Amer Suleman. Bindias Platters er derfor en måde at samle lidt forskelligt på én tallerken, for både at gøre det mere simpelt, billigt og forståeligt for især den vestlige gæst.

Lamb Kebab Platter på Bindia-måden

På vores Lamb Kebab Platter serveres vores famøse Butter curry med hjemmelavet kebab af mørt new zealandsk lam og aromatiske basmatiris.

Bindias Butter-curry gennemgår hele fire forskellige tilsmagnings-faser (en indisk kogekunst kaldet temperering (eller tarka)) i løbet af dens tilblivelse, og vi bruger tilmed en masse krydderier, som man ikke finder i en Butter-curry andre steder.

I alt anvender vi 23 forskellige ingredienser i denne publikumsfavorit; lige fra curryens base af tomater, ingefær og hvidløg til mere overraskende indhold som birkes og lakridsrod.

Da inderne hverken spiser svine- eller oksekød af hensyn til landets to største religioner Hinduismen og Islam, er de i stedet blevet specialister i lammekød, med alt hvad det indebærer af unikke traditioner og tekniker, for at udvælge det bedste kød og tilberede det bedst muligt. Hos Bindia har vi derfor klare retningslinjer for hvordan lammekødet udvælges og tilberedes.

Vi bruger kun fritgående og græssende lam fra New Zealand i vores Lamb Kebab Platter, da dette kød har den bedste lugt og smag og ikke indeholder for meget fedt. Vi går altid målrettet efter ungt, og derfor mørt, kød, som vi selv skærer til efter alle kunstens regler, for at sørge for at slutproduktet er konsistent med vores standarder.

Herefter hakker vi kødet og ælter det sammen med krydderier som fx spidskommen, kardemommefrø og gurkemeje. Lidt i stil med den tyrkiske shish kebab, bliver den krydrerede lammefars grillet på spyd - Alt sammen gjort efter traditionelle procedurer.

Velbekomme!

Smag vores Lamb Kebab Platter i din lokale Bindia på ØsterbroNørrebroFrederiksbergAmagerLyngby og Søborg eller bestil den her.