Betingelser for køb og levering for Bindia.dk
Vores online ordresystem
Webshoppen på heapsgo.bindia.dk er en fælles markedsplads for samtlige af vores afdelinger, bestående af:
- A S Administration, CVR: 44417669
- Produktionskøkken Hvidovrevej ApS, CVR: 38518607
- Take Away Amagerbrogade ApS, CVR: 39788217
- Take Away Blegdamsvej ApS, CVR: 10132525
- Take Away Elmegade ApS, CVR: 41226447
- Take Away Gl. Kongevej ApS, CVR: 41162597
- Take Away Lyngby Hovedgade ApS, CVR: 29210926
- Take Away Søborg Hovedgade ApS, CVR: 40987215
- Take Away Valby Langgade ApS, CVR: 45079422
Kontaktinfo
Tlf: 78773399
Mail: office@heapsgo.bindia.dk
Ved brug af vores online ordresystem
For at bruge vores online ordresystem, er det nødvendigt at du oplyser korrekt navn, telefonnummer, email-adresse, samt leveringsadresse.
Ved catering er det nødvendigt at du oplyser CVR-nummer og virksomhedsnavn, såfremt du bestiller som virksomhed. Det samme gælder EAN-nummer og navn på institution eller myndighed, hvis du bestiller som offentlig institution.
Betaling
Vi accepterer følgende korttyper: Dankort, VISA, MasterCard, Discover, Diners Club og JCB China UnionPay. Vi benytter os af Nets og Verifones betalingssystemer. Du kan også betale med MobilePay.
Vi bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger via SSL (Secure Socket Layer). Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dine informationer.
Efter din ordre er afgivet, vil du modtage en ordrebekræftelse via email. Når beløbet er trukket, videregives ordren til butikken. Hvis din ordre ikke kan behandles, f.eks. grundet tidsnød eller mangel på råvarer, refunderes beløbet, og du bliver underrettet via telefon, email eller begge dele.
Sikkerhed og privatliv
Vi opbevarer ikke kreditkortinformation. Disse håndteres udelukkende af Nets eller Verifone.
Personlige oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og email videregives ikke til tredjepart. Leveringsordrer er dog undtaget i det omfang, at visse oplysninger videregives til vores leveringspartner Wolt.
Kundeinformation er kun tilgængelig for betroede ansatte. Vi forbeholder os retten til at kontakte dig vedrørende en ordre, herunder via opfølgende email.
Vilkår for afhentningsordrer
Ved afhentning er det dit ansvar at hente ordren i den valgte Bindia-butik. Maden laves klar til det aftalte tidspunkt indenfor +/- 15 minutter.
Ordrer, der ikke afhentes inden butikkens lukketid, kasseres uden mulighed for refusion.
Det er dit ansvar at kontrollere, at ordren er korrekt og varm, før du forlader butikken. Klager skal afgives inden afgang, medmindre der er tale om skjulte fejl.
Bindia er ikke ansvarlig for indholdet af ordren efter den har forladt butikken.
Vilkår for leveringsordrer
Bindia samarbejder med Wolt om levering. Det er Wolts ansatte eller partnere, der leverer maden.
Leveringstidspunktet er et estimat og kan variere med +/- 20 minutter.
Det er dit ansvar at angive korrekte leveringsoplysninger. Ved mangelfulde eller forkerte oplysninger, som forhindrer levering, kasseres ordren uden refusion.
Klager vedrørende leveringsordrer skal meddeles hurtigst muligt og senest én time efter modtagelse.
Ved spørgsmål om transport kan Wolts kundeservice kontaktes på (+45) 89 87 19 63.
Klager og refusion
- Klagen skal afgives senest én time efter afhentning eller levering.
- Købet skal kunne dokumenteres.
- Fejl på varer skal dokumenteres ved retur eller billeder.
- Kvalitetsklager kræver, at maden returneres til butikken.
- Refusion kan ikke overstige varens pris.
- Refusion sker kun ved godkendt klage.
- Ved hastesager ring på (+45) 78 77 33 99.
Øvrig feedback
Ved forespørgsler og øvrige bemærkninger kan du kontakte os via email på office@heapsgo.bindia.dk. Vi svarer normalt indenfor 2 arbejdsdage.
Priser
Alle priser er i danske kroner og inkl. moms. Vi forbeholder os ret til at ændre priser uden varsel og tager forbehold for udsolgte varer.
Afhentningspriser
Afhentningspriser gælder kun, når:
- Ordren er foretaget i Take Away webshoppen på heapsgo.bindia.dk
- Ordren er betalt online
- Ordren er af typen afhentning
Afbestillinger og returneringer
Du kan annullere din ordre senest 24 timer før levering eller afhentning. Ved under 24 timer betragtes ordren som i gang, og der ydes ingen refusion.
Portionsstørrelser (nettovægt)
- Biryanies: ca. 450 g
- Platters: ca. 450 g
- Veg. & Vegan: ca. 450 g
- Curries: ca. 450 g
- Pilaoo Rice: ca. 300 g
- Raita: ca. 150 g
- Mango Chutney: ca. 150 g
- Kale Salad: ca. 150 g
- Bombay Mix: ca. 70 g
Nettovægten er et estimat. Minimumsvægten er altid mindst 90% af den angivne vægt.
Krydderi-niveau
Stærke retter er markeret med chili-piktogram. Vælger du Hot eller X-Hot, gøres retten ekstra stærk.
Bindia tager ikke ansvar for styrken af maden.
Alkohol
Ifølge dansk lovgivning skal man være minimum 18 år for at købe alkohol over 2,8%. Vi kan kræve gyldigt billed-ID.
Genopvarmning af maden
Hvis du ønsker at gemme og genopvarme maden senere, henviser vi til den angivne vejledning.
Ansvarsfraskrivelse
Alle rettigheder forbeholdes i tilfælde af tastefejl, prisændringer og forældet materiale.
Misbrug
For at undgå misbrug gemmer Bindia samt Nets og Verifone IP-adresser ved transaktioner. Misbrug vil blive registreret og anmeldt.