Cookie Policy

Når du besøger vores hjemmeside, indsamles der oplysninger om dig med henblik på at optimere brugeroplevelsen af hjemmesiden. Ved at bruge denne hjemmeside, giver du automatisk samtykke til vores cookiepolitik.


When you visit our website, specific data are collected to optimize the user experience of the website. By using our website, you automatically consent to our cookie policy.


Biryani

Beskrivelse

Bindias Biryani er lavet på nordindiske manér - men stadig blot én ud af uendeligt mange måder at lave en lækker Biryani på.

Navnet “Biryani” stammer oprindeligt fra persisk, da dette sprog var det officielle sprog i flere muslimske dynastier rundt omkring i middelalderens Indien. Og selvom der ikke er 100% enighed om rettens oprindelse, peger alt derfor på at den har muslimske rødder.

En gængs teori er at den moderne Biryani opstod ved Mogulrigets hof-køkken i løbet af dette imperies regeringstid i Nordindien. Retten er senere blevet helt utroligt udbredt i resten af Indien, særligt i syd og blandt landets muslimske befolkning.

Retten er så kendt, at den selvfølgelig har sit eget lokale præg alt efter hvor i det enorme land, man får den. Alle Biryanies har dog det til fælles, at retten er en blanding af ris og krydderier med grøntsager, nødder og/eller kød. Kort sagt, alt kan blandes til en komplet Biryani ris-ret.

Den mest kendte Biryani kommer fra Hyderabad, der er hovedstaden i staten Telangana. I midten af det 19. århundrede, blev byen kulturelt omdrejningspunkt for Indien og dets nabolande, hvilket resulterede i en blanding af mange forskellige kulinariske indflydelser samt en popularisering af Hyderabads Biryani, som er bl.a. karakteriseret ved at blive tilberedt i flere lag.

Hos Bindia laver vi vores Biryani med et fokus på frø og nødder. I Bjergrige nordindiske stater som Punjab, hvor Bindias grundlægger selv er fra, bruges der ofte nødder og frø i madlavningen i stedet for animalsk fedt, for at tilføje en masse sunde og nærende kalorier, som er så essentielle i disse kolde egne. I vores Biryani har vi derfor et særligt fokus på frø og nødder samt den rette temperering med bl.a. cashew og mandler.

Order Now