Bæredygtighed
Vi har en klar målsætning om at være så klimasmarte som muligt
Hos Bindia tror vi på, at god mad og et grønt fodaftryk går hånd i hånd. Her kan du læse om, hvad vi gør for at gøre en forskel.
Det Økologiske Spisemærke
Vi laver certificeret økologisk indisk mad (30-60%), hvilket er det højeste niveau blandt ikke blot de indiske, men blandt andre sammenlignelige take away steder. Vi har haft Det Økologiske Spisemærke siden 2015, hvor vi som de første i Skandinavien inden for det indiske køkken satte fokus på økologien.
Læs mere om Det Økologiske SpisemærkeNaturlige råvarer
Vores mad er inspireret af Ayurvediske opskrifter, for i Ayurveda fungerer mad nemlig som forebyggende medicin og som den primære drivkraft bag at holde din krop sund og dit immunforsvar stærkt. Derfor bruger vi ikke tilsætningsstoffer, transfedtsyrer, farvestoffer eller forarbejdet mad.
Nærmest intet madspild
Vi har nærmest intet madspild hos Bindia – faktisk har vi så lidt at bevægelsen mod madspild, Too Good To Go fandt det unødvendigt at inkludere os på deres app og platform, selvom vi allerede havde underskrevet en kontrakt om samarbejde.
De gode, gammeldags metoder i det indiske køkken giver nemlig maden en naturlig og bæredygtig holdbarhed. Desuden har vi alle vores madvarer på køl, den endelige ret laves først, når du bestiller den - og vi bruger aldrig mere, end det du får.
Kun strøm fra vindmøller
Al vores strøm kommer fra vedvarende energikilder – i det seneste år kun fra vindmøller – certificeret af vores el-leverandør NRGi.
Ved at vælge grøn strøm sikrer vi, at vores restauranter drives uden at belaste klimaet med CO2-udledning fra fossile brændstoffer. Vindenergi er en af de reneste energiformer, og vi er stolte af at kunne servere din mad med god samvittighed.
Læs mere om vindenergi hos NRGiAlt vores primære emballage er fremstillet af 100% ubleget og klimasmart papir. Både vores poser og menukort kan sorteres som papir.
Alt papir brugt i emballagen er klassificeret som en fornybar råvare, da skoven genplantes og høstes med hensyn til biodiversitet. Ifølge en nordisk undersøgelse fra IVL er brugen af papir til fremstilling af emballage og poser mere klimasmart end at bruge emballage af glas eller plast.
Vores flasker er lavet af PET og kan genanvendes til mange nye produkter, herunder tøj som fx fleece, fiberfyld til soveposer og dynejakker.
Alle vores tryksager er Svanemærkede og følger Det Grafiske CSR-kodeks samt Tryk med ansvar ved brug af klimavenlig produktion med bl.a. Kodak Sonora Process Free trykplader, Low Energy UV-trykteknologi og 100% vedvarende og CO2-kompenseret el. Derudover er trykkeriet vi bruger også tildelt bronzemedaljen hos EcoVadis.